Forbruger Erhverv

Vælg de rigtige læggekartofler til din have

  

Som regel har man nogle favorit kartoffelsorter, man går efter til sin køkkenhave. Det er dog en god idé at vælge 2-3 forskellige sorter, som kan høstes på forskellige tidspunkter. Vi vil anbefale dig at vælge en tidlig sort f.eks. ”Maya”, en middeltidlig sort ”Ballerina” og så en middelsen sort ”Santera”.

De tidlige sorter kan du høste først, og de senere sorter kan du høste løbende og bruge i løbet af sommeren og efteråret. 

Efter optagning kan du gemme dine kartofler, så du kan bruge dem hele vinteren og hen i foråret. Dog er det vigtigt, at du gemmer dem et køligt og mørkt sted, da kartofler ikke kan tåle direkte lys, frost eller for meget varme.

Nedenfor ser du vores sortiment for sæsonen 2025 – pakket i 10 kg. netsække
I skemaet finder du de læggekartofler, vores produktkonsulenter nøje har udvalgt.

Her kan du se forslag til læggetidspunkt samt optagning og læse lidt om de egenskaber, de hver især har.

Sortimentet er de sorter, der er bedst egnet til de danske køkkenhaver.