Meristemprogram sikrer kvaliteten
Professionel opformering af læggekartofler er afhængig af sygdomsfrit materiale. Vi lægger et stort arbejde i at forhindre sygdomme.
Det danske meristemprogram blev etableret for at sikre, at der anvendes et absolut sygdomsfrit udgangsmateriale til professionel opformerering af læggekartofler. Derudover skal tvungen udskiftning sikre, at der i en løbende proces anvendes dette sygdomsfrie materiale.
Meristemprogrammet går i korthed ud på at udvikle meristemknolde fra nogle få vækstceller i en kartoffelspire til brug for opformering af læggekartofler. Til forskel herfra avler man i den traditionelle klonavl videre på enkeltplanter, hvor risikoen for sygdomspartikler i enkeltplanterne er langt større end ved meristemavl.
Det danske meristemprogram
Danmark forlod i 1978/79 den traditionelle klonavl (udvalg af sunde, sortstypiske enkeltplanter for den videre opformering) og overgik gradvist til produktion af kartoffelknolde i meristemavl. I 1986 var meristemprogrammet gennemført i sin helhed for enhver professionel kartoffelavl i Danmark.
Et meristem er de alleryderste, få vækstceller i en kartoffelspire, dvs. få 1/10-dele millimeter. Sygdomspartikler spredes i kartoffelknolde og -spirer, men når ikke ud til disse yderste få celler. Kartoffelmeristemet afskæres med skalpel under mikroskop og lægges på et vækstmedium i rørglas, hvori meristemet vokser op til en lille kartoffelplante - meristemplanten.
Meristemfremstillingen foretages af TystofteFonden, og dyrkningen frem til meristemplanter foretages af Gartneri Agersø, som ligger på øen Agersø. Meristemet og meristemplanterne underkastes yderligere undersøgelser hos SASA i Skotland for at sikre, at de er fuldstændigt sygdomsfrie og genetisk ægte.
Præbasisavlerens opformeringsmateriale
Meristemknoldene udleveres til præbasisavlerne (PB-avlerne). Det første år lægges meristemknoldene til avl af klasse PB1; PB1 kan avles videre til PB2, og således kan præbasisavlerne have op til 4 generationer/klasser i avl sideløbende:
- Meristemknolde til PB1
- PB1 til PB2
- PB2 til PB3
- PB3 til PB4
Denne opformering foregår sideløbende og i et lukket system. PB1 til PB4 er opformeringsklasserne. Når knolde fra én af disse klasser sælges fra præbasisavleren til andre læggekartoffelavlere, sker det som én af salgsklasserne PB eller S.
Salgsklassen PB eller S bestemmes af virusindholdet (virus-Y og bladrullesyge) ved vinterafprøvningen, hvor:
- PB har max. 0,5 % virus
- S har max. 1 % virus
Basisavler med egen opformering
PB-materialet sælges til basisavlere, dvs. læggekartoffelavlere, der opformerer klasse PB til klasse S, S videre til klasse SE, SE til klasse E og evt. klasse E videre til klasse A. En basisavler kan således have flere klasser i opformering samtidig. Derudover kan avleren have et areal med spise- eller stivelseskartofler, dog ikke af samme sort, der ikke bliver markkontrolleret (klasse ko1 og ko2). Disse kartofler kan ikke omsættes som læggekartofler. Læggematerialet skal være PB-materiale eller læggekartofler af egen avl.
Basisavler uden egen opformering
Denne avlergruppe skal hvert år indkøbe læggemateriale i klasse E eller højere og kan derpå avle efterfølgende for klasse E eller E for avl til A. Her kan der også avles kartofler uden for kontrol.
Ved vinterafprøvningen må klasse S højst indeholde 1% virus, klasse SE/E højst 2 % virus og klasse A højst 8 % virus; ved mere end 8 % virus kasseres partiet som læggekartofler. Nedklassificering/kassation til en lavere klasse vil således for basisavlere finde sted ved overskridelse af virusgrænserne 1%, 2 % og 8 % virus ved vinterafprøvningen.