PR - Løsning for fortsat forædling af danske kartoffelsorter er fundet

Med baggrund i en trængt økonomisk situation må Landbrugets Kartoffelfond ophøre med kartoffelforædling i Vandel med udgangen af marts 2017.  Fonden har drevet forædling på lokaliteten i Vandel siden 1954 og leveret dyrkningssikre kartoffelsorter til såvel dansk- som udenlandsk kartoffelavl.

Forædlingen af nye kartoffelsorter videreføres af Danespo A/S som har lejet forædlingsstationen og overtaget medarbejderne. Danespo planlægger at bygge en ny tidssvarende forædlingsstation til fremtidig dansk kartoffelforædling. De gamle faciliteter i Vandel skal anvendes indtil den nye forædlingsstation står klar til indflytning.

Det glæder både bestyrelsesformand Martin Arvad for Landbrugets Kartoffelfond og direktør Lars Næsted, Danespo at der et fundet en solid løsning for fondens ansatte og for fortsat kartoffelforædling i Danmark

KMC amba og Danespo A/S har i mange år i fællesskab holdt hånden under dansk kartoffelforædling og har blandt andet ydet underskudsgaranti til fondens aktiviteter. Trods den store opbakning har det ikke været muligt at opretholde den forædlingsindsats som kræves af moderne kartoffelforædling i dag.

Kartoffelplanter er sammenlignet med de fleste andre landbrugsafgrøder genetisk set komplicerede at forædle og kravet til egenskaberne i de nye sorter har været støt voksende år efter år. Trods udfordringen ser KMC og Danespo tydeligt nødvendigheden af fortsat sortsudvikling i kartofler og vil også i fremtiden arbejde sammen inden for aktiviteter som understøtter frembringelse af nye kartoffelsorter.

Yderligere information:

Direktør Lars Næsted, Danespo på 2219 1900.

Bestyrelsesformand for Landbrugets Kartoffelfond, Martin Arvad Nielsen, KMC på 2160 3859.

Danespo forædler, producerer og sælger spise- og læggekartofler. Læggekartoflerne sælges primært til eksport, mens spisekartoflerne sælges til hjemmemarkedet og det øvrige Skandinavien under varemærket Danespo food. Danespo er ejet i fællesskab af DLF og franske Florimond Desprez med hver 49 procent. De resterende to procent ejes af avlere og medarbejdere.

KMC udvikler, producerer og sælger fødevareingredienser til ca. 85 lande over hele verden. Med base i Brande omsætter vi for mere end 1 mia. kr. årligt, hvoraf over 95% går til eksport. KMC er en velkonsolideret virksomhed, der i de seneste år har investeret et trecifret millionbeløb for at realisere de vedtagne vækstplaner. Læs mere på www.kmc.dk.

Landbrugets Kartoffelfond har foruden formålet om at frembringe nye kartoffelsorter også til formål at gennemføre særlige undersøgelser til forædlingsfremme. Fonden kan også yde støtte til andre undersøgelser på kartoffelavlens område og drive sekretariatsvirksomhed.

27. marts 2017

PR - Løsning for fortsat forædling af danske kartoffelsorter er fundet

Tilbage



Vil du købe kartofler?

Michael Flø
Michael er klar til at hjælpe dig
Michael Flø
Salgsansvarlig