PM - Danespo ansætter nye unge medarbejdere

- Vi ønsker fortsat at være førende, når det kommer til forædling, produktion og salg af kartofler i Danmark og på eksportmarkederne. Derfor er det vigtigt, at vi løbende får nye kræfter ind i virksomheden. Vi har lige nu en naturlig udskiftning i medarbejderstaben, og derfor ansætter vi nye unge medarbejdere, som skal være medvirkende til at fortsætte den positive udvikling i Danespo, udtaler Jens Holstborg, CEO i Danespo.

Stephanie Andersen, 27 år, er pr. 15.8.2017 ansat som Key Account Coordinator i Danespos spisekartoffelafdeling. Stephanie er uddannet fra Business College South i 2011, og hun har siden 2011 været ansat hos KIWI Denmark, hvor hun har arbejdet med bl.a. indkøb, marketing og salg. Stephanie kommer til at arbejde fra lokationerne i Give, Grønbjerg og Fårevejle.

Mia Frank Madsen, 37 år, er pr. 1.9.2017 ansat som laboratoriemedarbejder i R&D-afdelingen. Mia er uddannet laboratoriemedarbejder AK inden for mikrobiologi, genetik og økologi fra Aarhus Universitet, og hun har siden 2015 arbejdet som laboratoriemedarbejder i PRI-DANA Elektronik. Mia kommer til at arbejde på vores forædlingsstation i Vandel, og hun vil flytte med resten af R&D-afdelingen til den nye forædlingsstation i løbet af efteråret 2018, når Danespos nye byggeri i Give forventes at stå færdigt.

Tanja Hoby, 35 år, er pr. 1.10.2017 ansat som bogholder i Danespo. Tanja er uddannet hos Gumlink Confectionery Company, hvor hun bl.a. har læst HD. Siden 2008 har Tanja arbejdet som revisor i Siemens Wind Power, og før det har hun haft forskellige kontoropgaver hos både HH Care og Statsfængslet i Nr. Snede. Tanja bliver en del af økonomiafdelingen i Danespo, og kommer til at arbejde på hovedkontoret i Give.

 

For yderligere information kontakt:

Jens Holstborg, CEO i Danespo, jho@danespo.com/+45 4044 0747
Lars Næsted, COO i Danespo, lna@danespo.cm/+45 2219 1900
 
Danespo forædler, producerer og sælger spise- og læggekartofler. Læggekartoflerne sælges både i Danmark og til eksport, mens spisekartoflerne sælges til hjemmemarkedet og det øvrige Skandinavien. Danespo er ejet i fællesskab af DLF og franske Florimond Desprez, som hver ejer 49 procent. De resterende to procent ejes af avlere og medarbejdere.
 

Find pressemeddelelsen som pdf her.

PM - Danespo ansætter nye unge medarbejdere

Tilbage



Vil du købe kartofler?

Michael Flø
Michael er klar til at hjælpe dig
Michael Flø
Salgsansvarlig