Bagte minikartofler på fad, med bund af græsk yoghurt
4 serveringer | 35 minutter
Ingredienser
600 g små kartofler med skræl
6 spsk rapsolie
1 citron, saften
2 spsk frisk persille, hakket fint
1 tsk salt
1 tsk friskkværnet peber
Andet
400 g græsk yoghurt
Topping
½ granatæble, kernerne
½ bdt frisk persille, finhakket
¼ citron, friskrevet skal, øko
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir.
2. Kom de små kartofler i en pose og ryst dem sammen med de resterende ingredienser. Fordel kartoflerne ud på bagepladen og bag dem i cirka 20 minutter, indtil sprøde.
3. Smør i mellemtiden yoghurten ud over et fad med en ske.
4. Anret de bagte kartofler ovenpå yoghurten og drys dem med granatæblekerner, frisk persille og citronskal.
