Forbruger Erhverv

Indisk inspireret kartoffelcurry Del

6 personer

Ingredienser:

3 spsk. olie
2 tsk. brune sennepsfrø
3 små røde tørrede chilier
20 karryblade (hvis du ikke kan skaffe dem, så kan du bruge basilikumblade i stedet)
4 zittauerløg, pillet og hakket
4 friske tomater, hakket
4 tsk. knust koriander
2 knivspids cayennepeber
8 tsk. garam masala
2 kg. kartofler skåret i 2 cm tern
1 l. vand
3 tsk. salt
500 ml. kokosmælk
1 bundt frisk koriander, både top og stilk hakket (husk det hele smager)

Fremgangsmåde:

  • Varm olien op til medium høj varme i en tykbundet gryde.
  • Tilsæt sennepsfrøene. Når de så småt begynder at poppe, tilsætter du chili, løg og karryblade/basilikumblade
  • Skru varmen ned til medium, og steg løgene til de er bløde dog uden at brune. Det tager ca. 3 minutter
  • Tilsæt  de hakkede tomater, koriander, cayennepeber og garam masala og rør det rundt i 1 minut, så smagene fordeler sig godt og krydderierne røres ud i hele retten.
  • Tilsæt kartoflerne og rør rundt endnu et minut
  • Tilsæt herefter 1 l. vand og salt
  • Bring gryden i kog, læg låget på, skru varmen ned til lav varme. Nu skal kartoflerne simre i 15 til 20 min. til de er møre
  • Ryst koriander og kokosmælk godt sammen, og rør blandingen godt ud med rolige bevægelser, så kartoflerne ikke bliver mast for meget

Kommentarer fra kokken:

Retten er opstået som en rigtig personalemadsret. Det vil sige, at det er det, som vi laver til middagsmad i køkkenet. Det er vigtigt, at vi får noget mad, som vi kan arbejde på når vi arbejder lange og hårde dag i køkkenet. Det vil sige mad med smag, varme og som mætter, og som ikke mindst, ikke tager alt for lang tid at få bikset sammen.

Der er mange krydderier i retten, men det skal ikke skræmme dig fra at prøve den, da kartoflerne og kokosmælken er rigtig godt til at afbalancere krydderierne og giver retten en dejlig fyldig balance

Indisk inspireret kartoffelcurry